Foredrag om fremtidens pædagogik.
Fremtidens pædagogik udspringer af en større bevidsthed om menneskets og sindets natur.
Det er ikke en ny teori, metode, eller strategi, men et radikalt skift i måden vi oplever os selv og vores omverden.
Fremtidens pædagog har stor selv-indsigt, hviler i sig selv, tror på egne evner, og har en fundamental emotionel modenhed, der sætter pædagogen i stand til at løse komplicerede problematikker med tryghed og ro i maven, også når omgivelserne er hektiske og kaotiske.
Det er ikke altid nok bare at være voksen og veluddannet. Det kræver nemlig stor bevidsthed om menneskets behov og natur, indsigt og emotionel modenhed, hvis ikke lysten og engagementet skal drukne i dagligdagens mange gøremål.
Voksne der hviler i sig selv, skaber - helt naturligt - børn der hviler i sig selv. Grundlaget for at udvikle emotionelt stærke børn, handler ikke om hvilke teorie vi benytter, men om hvor meget tryghed og nærvær vi giver børnene. Børn skal rummes, for at kunne rumme andre. Ikke fordi de er dygtige og gør som vi siger, men fordi de er børn. Det er nemlig sådan, at børn der hviler i sig selv og er emotionelt modne, kan rumme egne følelser og det er der brug for, hvis vi ønsker et godt fremtidigt fællesskab, til gavn for os alle sammen.
Det handler nemlig om vores fremtid.
Vil du/I være med til at skabe et radikalt paradigmeskifte i det pædagogiske grundlag, så vi kan skabe en bedre fremtid for os alle sammen?
Et fordomsfrit, men ærligt foredrag.
Vi er som mennesker begrænsede af vores nuværende paradigmer og verdensopfattelse, og det kan nogle gange føles utrygt at omfavne det nye.
Selvom vi godt ved at udvikling opstår når vi konfrontere gamle mønstre og paradigmer, har vi alligevel svært ved at vende fokus mod den indre oplevelse, og finde de elementer der har behov for udvikling og vækst.
Ingen mennesker er forkerte, og det er vigtigt at forstå, for at vi kan gøre det rigtige.
Foredraget tager fat i det nuværende pædagogiske grundlag, og på en ærlig og fordomsfri måde, formidles behovet for et radikalt skift i måden vi forme fremtidens mennesker.
Vi stræber i fællesskab mod udvikling af mennesket som helhed, både igennem den individuelle udviklingen af os selv, men også igennem udviklingen af verden og det kollektive. En del af det omtalte paradigmeskifte er at lette fokus fra ydre omstændigheder, og blive bevidste om det, som sker i det indre. Gennem forståelse af det indre, kan vi bedre håndtere den grundlæggende årsag til vores adfærd og problematikker. Nemlig vores egne tanker og følelser.
For at vi kan hjælpe børnene med at blive trygge mennesker, der forstår dem selv, er det nødvendigt at vi som pædagoger evner at forstå vores eget indre, så vi kan arbejde udfra en tilstand af fundamental tryghed og bevidst nærvær.
Foredraget tager fat i nogle af de problemstillinger vi sjældent taler om og giver en større indsigt i hvordan ydre konflikter, i arbejdet som pædagog, har sit udspring i den indre konflikt vi oplever som mennesker.
Ved at arbejde aktivt med den indre konflikt som opstår i selvopfattelse, tanker og følelser, skaber vi samtidig løsningen på de ydre konflikter som opstår i samspillet med andre mennesker. Dette er forudsætningen for meningsfuld pædagogik.
Bliv klar på det nye paradigmeskifte.
Den massive udvikling vi ser i verden, er et produkt af den kollektive udvikling af menneskets forståelse, intelligens, viden, og bevidsthed. Dette sker af sig selv, og kan ikke stoppes. Fremtiden er her allerede, og vi på et kritisk punkt, hvor en fundamental forandring er nødvendig for at sikre en god fremtid for os allesammen.
Vi bliver nødt til at slippe gamle og slidte ideer om rigtig og forkert, og indse at verden er midt i en radikal forandring, der påvirker vores alles selv-opfattelse og virkelighedsopfattelse. Vi kan ikke længere give andre skylden for vores udfordringer, problematikker, og indre ubehag.
Det er tid til at vokse, blive emotionelt moden, og selv aktivt tage ansvar for vores egen udviklingen.
Kan vi ikke det, får vi svært ved at trives som pædagoger, og udvikle fremtidens mennesker på den sundeste og bedste måde.